Vælg kategori

Hj lp s ges artikel
| | København Ø

Anmeldelse af Hjælp søges

OBS OBS OBS ABBA-fans! Benny Andersson og Björn Ulvaeus har fingrene dybt begravet i denne nye komiske musical.

Af Lena Vanessa Hjermø / Plusdage.dk

To brødre bor på en gård et sted på Vestsjælland. Den ene følsom, lettere deprimeret og genert. Den anden temperamentsfuld, egoistisk og ifølge ham selv intelligent. Begge er de ensomme og ramt af sorg over tabet af deres forældre. Det eneste de kan blive enige om er, at de har brug for hjælp til at komme ud af deres triste tilværelse. Derfor indsætter de en kontaktannonce i lokalavisen. En annonce, der bliver besvaret af en ung punker-kvinde, hendes stumme mor og deres chef, der viser sig at være en ged. Er de svaret på brødrenes spørgsmål, og kan de hjælpe med at realisere deres drømme?  

I en blanding af komik, dybt følende og bevægende sange og dyredressur, prøver de to brødre at besvare nogle af universets store gåder.

Scenen, dyrene og ABBA
Scenen på Østre Gasværk er blevet forvandlet til det rene Bonderøvs-paradis, hvor hullet i brændeskurets tag trænger til en kærlig hånd, og bindingsværket nok også har set bedre dage. Igennem hele forestillingen løber de levende dyr rundt på ’gården’, og sætter kulør på tilværelsen for både brødrene (Jesper Asholt og Jesper Lohmann) og ikke mindst publikum. Der er både gæs, hunde, en ko, en hest og en ged, der alle spiller en vigtig rolle i brødrenes søgen på livets mysterium. Det hele bliver akkompagneret af Benny Anderssons smukke sange og Björn Ulvaeus’ emotionelle tekster (oversat af fantastiske Anne Linnet). Sammen med Sara Viktoria, der spiller punkerpigen, og Suzanne Berdino, der spiller hendes stumme mor, får Jesper Asholt og Jesper Lohmann i den grad både underholdt publikum med masser af grin og varmet vores hjerter med de smukke sange.

Hør en smagsprøve på Sara Viktorias lækre stemme her: 

Køb din billet her.


FAKTA

Hj lp s ges faktaboks