Vælg kategori

1. maj
| | København

1. maj er fuld af begivenheder

1. maj er en begivenhedsrig dag, og du vælger helt selv, hvordan du vil fejre dagen. Dagen byder nemlig på meget andet end røde faner!

Af Agnete Skipper Meilandt / Plusdage.dk

Kunst, Pink Floyd og et gammelt kloster
Brug din 1. maj i en kulturrel helhedsoplevelse. Kunstneren Morten Rockford Ravn inviterer til sin nye udstilling, hvor han har valgt at fortolke The Dark Side of the Moon i sin nye udstilling af samme navn, som primært består af abstrakte ekspressionistiske malerier i sort/hvid samt enkelte skulpturer og digitale værker. Omgivelserne for ferniseringen kunne ikke være mere perfekte end det gamle, tidligere Skt. Gertruds Kloster, der nu fungerer som natklubben 'Kloster'. Her kan du nyde det 42 år gamle album 'Dark side of the Moon', der smukt flettes sammen med den visuelle oplevelse. Arrangementet starter kl. 21.00, og senere på aftenen vil der være intimkoncert med bandet Burn the Preacher, som fungerer som en fin overgang til natklubfest med DJ's. 

Smid tøjet i fællesskab og klæd resten af verden på
Røde Kors og TV2 lancerer i fælleskab kampagnen 'Smid tøjet Danmark', som opfordrer folk til at rydde op i deres gemmer. Brugt tøj er nemlig penge værd, og derfor modtages alt tilsidelagt tøj med kyshånd. Den 1. maj bliver der, i forbindelse med kampagnen, afholdt en kæmpe velgørenhedsfest, 'Smid Tøjet København', på Docken. Festen er arrangeret af frivillige, og indgangen betales ved at smide et stykke tøj, som går til velgørenheden. Man kan også vælge at betale små 30 kr. hvis man er bange for at komme til at fryse. Festen starter kl. 20.00 og bliver ved lige indtil kl. 03.00. Læs mere om 'Smid tøjet Danmark' her.

Den traditionelle fejring
Traditionen tro vil dagen selvfølgelig også byde på musik og underholdning, røde faner, politiske og faglige taler, solidaritetsboder, kulinariske oplevelser og meget, meget mere. I Fælledparken bliver der i hvert fald igen i år lagt an til afholde arbejdernes internationale kampdag. Læs mere om denne begivenhed her.

FAKTA

Vrj6vzft