Vælg kategori

Balletartikel
| | Hele landet | FOTO: Ulrik Jantzen

Den Kongelige Ballets sommerturné

Den Kongelige Ballet tager for 10. gang i træk ud i det danske sommerland for at give gratis forestillinger i det fri.

Pak picnickurven til en sommeraften eller -eftermiddag i selskab med nogle af verdens bedste dansere. Balletten besøger i år otte forskellige byer i hele landet.

Siden 2006 har over 140.000 danskere oplevet Sommerballetten ved 60 forestillinger i 33 danske byer. Sidste år satte publikum rekord med næsten 27.000 tilskuere. Sommerballetten er en stærk institution i Den Kongelige Ballet, hvor 55 Kongelige Balletdansere siden 2006 har været på turné i Danmark.

Jubilæums-programmet byder på uddrag fra sæsonens forestillinger og i år betyder det Don Quixote, Dancing with Anger, Blomsterfesten, Viscera, Nøddeknækkeren, Romeo og Julie, Cacti, Svanesøen og Napoli.

Program for Kongelig sommerballet 2015:

9. juni: København, Christiania, kl. 19

11. juni: Brønderslev, Rhododendronparken, kl. 19

12. juni: Horsens, Friluftsscenen Lunden, kl. 19

13. juni: Sønderborg, Sønderborg Slot, kl. 19

14. juni: Gentofte, Bernsdorff Slot, kl. 15

15. juni: Esrum, Esrum Kloster & Møllegård, kl. 19

16. juni: Kolding, Koldinghus, kl. 19

17. juni: Søndersø, Dallund Slot kl. 19

19. juni: Holbæk, Strandparken kl. 19

FAKTA

Balletfakta